Arkitekten Johannes Exner er blevet interviewet i en halv time lang seance af Folkekirkeinfo og publiceret af TV2 Østjylland. Interviewet centrerer sig om selvbiografisk fortælling, arkitektur og den mest fantastiske analogi om, at mennesker er som bygninger og vice versa. Begge bærer historie, og begge burde udtrykke det. Det er et fascinerende interview af et intelligent og sympatisk menneske, der også forstår at formidle.

Johannes Exner dannede i 1958 Exners Tegnestue med sin hustru Inger Exner, og tegnestuen har siden været specialiseret i restaurering, tilbygning og ombygning af historiske bygninger samt nybygninger. Exners Tegnestue med adresse på Skt. Clemens Torv har her i Århus bl.a. tegnet Bruun’s Arkade, Bymuseet og boliger som infill på Jægergårdsgade 76. Læs mere om Exners projekter og arbejde på deres website.

TV-Interview:

Tro På: Portræt af Johannes Exner – de levende huses arkitekt af Folkekirkeinfo

Giv kommentar