Jeg ved ikke engang, om jeg gider beskæftige mig med denne “nyhed”. 11 personer som har udsigt over, hvad de kalder Århus-bugten, men som i realiteten er industrihavn, har klaget over, at det kommende, mindre Bestseller-højhus vil stjæle deres udsigt, som de jo har monopol på. Det stod jo åbenbart i deres lejekontrakt eller skøde, at matriklen har eneret på havudsigt.

Udsigter er dynamiske fænomener. Du har en udsigt ind til der bliver bygget andet. Hvad med dem uden udsigt, som bor lige bagved de 11 personer med udsigt? Har de haft udsigt på et tidspunkt, eller har de ikke også krav på udsigt? Har alle der bor i Århus ikke krav på en udsigt til bugten?

Helt ærligt. Der er tale om rigtig mange arbejdspladser og et meget flot kontorhus, der vil fuldende akslen langs Randersvej/Nørrebrogade på en meget æstetisk måde, og hvis disse personer får medhold, så kan man lige så godt indstille hele projektet omkring De Bynære Havnearealer, da bebyggelsen af Nordhavnen vil stjæle udsigten fra et meget stort antal mennesker. Så må de 11 personer jo sælge deres bolig og købe nyt i Z-huset eller opsige deres lejekontrakt og leje nyt i Isbjerget, hvis de ønsker udsigt. Dansk smålighed når det er værst.

Mediernes dækning:

Naboer raser over 48 meter høj bygning af Århus Stiftstidende

Giv kommentar