JPÅrhus stillede dette spørgsmål i en artikel i går, og jeg følger op ved dette indlæg, der nok ikke giver nogen svar.

Ved afsløringen af Navitas Park vinderen i torsdags, blev det endnu engang et århusiansk arkitektfirma, der vandt konkurrencen om et stort projekt i Århus. Dermed har århusianske arkitektfirmaer tegnet Multimediehuset, Isbjerget, KPMG huset, Prismet, Light*House (3XN var århusiansk på det tidspunkt), universitetet, Nobelparken, Kommunehospitalet, DNU, ARoS, Musikhuset, Bestseller domicil, Vestas HQ og utallige mindre projekter. Nogle af byggerierne har været arkitektkonkurrencer mens andre har været private som Bestseller domicilet, men de illustrerer alle sammen hvordan næsten alle markante og for den sags skyld mindre byggerier i Århus også er tegnet i Århus.

Er det et udtryk for protektionisme eller et udtryk for at Århus har det højeste antal arkitekter pr. indbygger i verden, og at en række af de største danske arkitektfirmaer har deres hovedsæde i Århus som del af arkitekturklyngen?  Er det måske fordi de københavnske arkitektfirmaer – der sammen med de århusianske danner den nationale elite inden for arkitektur – har nok i at tegne projekter i København og ikke prioriterer deres bud i Århus højt nok til at vinde?

Eksemplet med Navitas Park er, at der var fem konsortier der opnåede prækvalifikation, heraf var 3 århusianske, 1 både århusiansk og københavnsk (Det vindende) og 1 københavnsk. At et århusiansk firma dermed vinder er måske ikke overraskende, og problemet kan derfor godt ligge ved prækvalifikationen, hvor århusianske firmaer favoriseres, da C.F. Møller, Arkitema og schmidt hammer lassen næsten altid er repræsenteret.

Problematikken går ikke kun på, at arkitekter fra andre byer i Danmark ikke kommer ind på markedet i Århus, men også at internationale arkitekter ikke tiltrækkes eller udvælges til projekter. Hvis både København og Herning kan arbejde sammen med i dette tilfælde det internationale og anerkendte arkitektfirma Steven Holl Architects, hvorfor kan/vil Århus ikke? Det bliver alt sammen for internt og kan meget nemt blive en sovepude, der ikke generer arkitektur, hvor man tør satse og udfordre rammerne. En praksis hvor alle kender alle, og personlige forhold går forud for de arkitektoniske.

Som det er nu, ser jeg ingen umiddelbare problemer, da den arkitektur der bliver tegnet i og for Århus er af meget høj kvalitet, men Århus burde nok åbne sig mere for omverdenen. Det vækker trods alt national opsigt, når Steven Holl tegner en bygning i Herning. Det gør det ikke i samme grad, når shl tegner Multimediehuset. Så man må også tage bybranding med i betragtning, når de store visioner for Århus skal realiseres.

Mediernes dækning:

Arkitekter vinder på hjemmebane af JPÅrhus