Indlægget opdateres løbende!

På pressemødet i dag i Pakhus 27 på De Bynære Havnearealer, blev konsortiet der har vundet konkurrencen om Navitas Park afsløret. Det blev konsortiet med arkitektfirmaerne Kjaer & Richter beliggende i Mejlgade og Christensen & Co Arkitekter i København, entreprenørselskabet E. Pihl & Søn, landskabsarkitekt Marianne Levinsen Landskab ApS og ingeniørfirmaet Alectia, der vandt konkurrencen.

Bedømmelsesudvalget har udtalt følgende om det vindende projekt:

Forslaget har mest kompetent og omfattende forstået og bearbejdet bygherrernes ønsker med Navitas Park, idet det på ganske pragmatisk vis etablerer en overbevisende fusion af brugernes krav til funktionalitet, udnyttelse og arkitektur, byens ønsker og tidens energimæssige betingelser. Hovedanslaget skærper appetitten for det krystalliske bygningsværk, der både kan stå alene, men også knytter sig til omgivelserne igennem den opmærksomme forholden sig til konteksten, blandt andet gennem den generøse åbning mod Den centrale havneplads.

Den endelige aftale mellem bygherrerne og det vindende konsortium underskrives i løbet af sommeren, og derefter skal en lokalplan udarbejdes og vedtages af kommunen, hvorefter byggeriet kan gå i gang.

De fire tabende projektkonsortier:

MT Højgaard a/s – Henning Larsen Architects A/S – Schønherr Landskab KS Landskabsarkitekter MAA MDL – Grontmij Carl Bro A/S – Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S

Hoffmann A/S – Arkitema K/S – Niras A/S

Enggaard A/S – Per Aarsleff A/S – schmidt hammer lassen architects – Lund+Slaato Arkitekter AS – Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue – Rambøll Danmark A/S

NCC Construction Danmark A/S – Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S – Metopos ApS – COWI A/S

Flere visualisationer – Klik på billederne for højere opløsning

Kilde: navitas-park.dk

Om byggeriet

Byggeriet af Navitas Park begynder i 2011 og forventes at stå færdigt i 2014 samtidigt med Multimediehuset. Byggeomkostningerne løber op i 700 mio. kr., hvilket de tre bygherrer Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og Incuba Science Park betaler. Århus Kommune er også bygherre på projektet med et underjordisk parkeringsanlæg med 450 offentlige pladser. Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen finansierer deres del af byggeriet ved salg af eksisterende bygninger, hvor Incuba Science Park i stedet allerede udlejer lokaler til forskning og innovationsselskaber ved universitetet, Katrinebjerg og Skejby, da udvider de nu med lokaler til forskning inden for energi og teknik i det kommende Navitas Park. Mere end 2000 studerende, undervisere og ansatte vil få deres daglige gang i Navitas Park, når byggeriet er færdigt.

Pressemeddelelse fra bedømmelsesudvalget

Mediernes dækning:

Stjernehus på Århus Havn af JPÅrhus

Links:

Navitas Park

Kjaer & Richter

Christensen & Co Arkitekter

Marianne Levinsen Landskab

– E. Pihl & Søn

Alectia

Århus Kommune