I dagens udgave af JPÅrhus har Danmarks indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, skrevet et indlæg, hvor i han fastslår, at byggeriet af Det Nye Universitetshospital som udvidelse af det eksisterende i Skejby, ikke vil få tilført flere midler end de allerede fastlagte 6,35 mia. kroner. Denne kommentar nedskyder Region Midtjyllands forhåbninger, om at regeringen ville bevilge de ekstra penge, som regeringens ekspertudvalg i april måned ikke har villet. Region Midtjylland, kommunen og de østjyske oppositionspolitikere i folketinget har forsøgt at lægge pres på regeringen, for at få udvidet tilsagnet fra 6,35 mia. kroner til 8,96 mia kroner, men det fremstår nu klart at det nedskalerede projekt på 8,96 mia. kroner fra 13,3 mia kroner kommer til at blive nedskaleret igen til de førnævnte 6,35 mia. kroner. I denne omgang lader det ikke til at kvm-tallet bliver mindsket som sidst, men at budgettet får reduceret byggemodningsudgifterne til ekspertpanelets estimater, indkøb af nyt udstyr bliver udskudt og de afsatte penge til uforudsete udgifter bliver fjernet fra budgettet. Dermed kan vi formentlig se frem til at DNU bliver en ny byggeskandale for det offentlige.

Mediernes dækning:

– Minister: Ikke mere til sygehus af JPÅrhus