www.bykultur.dk

Kære læser

Det er både med vemod og glæde, jeg skriver dette indlæg. Jeg har nu drevet ARKITEKTUR | AARHUS i 1½ år, men efter i dag ikke længere. Den for mig glædelige årsag til, at jeg stopper med at skrive bloggen er, at jeg er blevet ansat i et studiejob som salgs- og marketingkoordinator ved Business Aarhus under Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.

Business Aarhus arbejder på flere niveauer med at etablere, fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer og menneskelige ressourcer til Aarhusområdet, og det er en del af det arbejde, jeg fra d. 31. oktober kommer til at tage del i. Jeg kommer under Business Aarhus til at arbejde med at markedsføre Aarhus som erhvervsby.

Jeg får derfor ikke tid til både studiejobbet og blogarbejdet, så for mig bliver prioriteringen af studiejobbet en mulighed for, at komme til at gøre en forskel og ikke alene formidle udviklingen, hvor vigtigt et arbejde, det end også er, og jeg håber oprigtigt, at kommunen med etableringen af AND (Center for Arkitektur, Ny teknologi og Design) også vil skabe en samlende portal for formidlingen af byudviklingen i Aarhus.

Hvad betyder det her mere konkret for bloggen? Jeg stopper med at skrive nye blogindlæg, men jeg vil undtagelsesvis stadig opdatere de forskellige sider i menuen. Alt indhold vil stadig være tilgængelig som en aktuel ressource og med tiden som arkiv over udviklingen af Aarhus samt de processer, der løb forud for bestemte politiske beslutninger og udviklinger i en kort periode af Aarhus’ historie.

Fortællingen som jeg gerne vil viderebringe andre, særligt studerende som jeg selv, er, at formidlingen af en passion kan være berigende på et personligt plan, kompetenceudviklende men også et spørgsmål om at gøre sig selv interessant for virksomheder. At vise sine evner i stedet for at fortælle om dem eller lade et karakterblad fortælle om dem, og en blog kan være et effektivt redskab til at gøre dette. Jeg håber derfor, at min fortælling kan virke som inspiration for andre til at give sig i kast med digital formidling.

Jeg har virkelig nydt at skrive denne blog, og jeg håber, du min kære læser, også har nydt at følge den. Mit succeskriterium har været, at den har oplyst og været informativ, og det mener jeg selv, at jeg har opfyldt.

De bedste ønsker til Aarhus’ fremtid,
Asbjørn

Leif har i starten af oktober også besøgt to andre markante byggepladser på De Bynære Havnearealer, navnlig Multimediehuset og Marina house, og fotograferet den aktuelle status på byggerierne. Marina House var det første byggeri i den nye bydel, der skød over jorden, men som det kan ses i billederne, vil der gå lang tid endnu, før det nye Multimediehus rejser sig ved Europaplads. Nedbrydning af kajkonstruktionerne, pælning og spunsramning pågår.

Link:

Urban Mediaspace

Marina House

Arbejdet med Isbjerget skrider frem, og Leif har været forbi med sit kamera og taget nogle smukke billeder. Se med!

Link:

Leifs fotoblog

Så oprandt dagen, hvor ansøgningerne til kandidaturet som Europæisk Kulturhovedstad 2017 skulle afleveres. De to eneste ansøgere var Aarhus og Sønderborg. Den resterende proces skal resultere i, at en kandidatby vælges i en henstilling af den nedsatte jury i august 2012, og kandidatbyen vedtages formelt som vinder i løbet af sommeren 2013.

Læs de to ansøgninger fra henholdsvis Aarhus på 279 sider og Sønderborg på 245 sider herunder. Jeg har blot kort skimtet begge igennem, så jeg vil ikke tillade mig at danne en mening på den baggrund.

Dokumenter:

Aarhus’ ansøgning

Sønderborgs ansøgning

Jeg bringer her et debatindlæg af Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi, der blev bragt i Århus Stiftstidende for to uger siden. Den fornyede aktualitet om Store Robert, som dagens afsløring har medført, gør bestemt ikke debatindlægget med sin kunstfaglige ekspertise mindre vigtig:

Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi

Hvorfor tror politikerne, at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for over 50 år siden, kan blive et vartegn for nutidens Aarhus?

Det er ganske forudsigeligt, at politikerne i Aarhus med kyshånd har taget imod tilbuddet om, at en 72 m høj skulptur af Robert Jakobsen op­føres kvit og frit i indløbet til Aarhus Havn. Det kommer ikke til at koste kommunen noget, og kunstneren er anerkendt.

Robert Jakobsen er ganske rigtigt en stor og anerkendt kunstner. Det er særligt i efterkrigsårene, hans bedste arbejder findes, mens han i senere perioder ikke altid kunne leve op til fortidens bedrifter.

Den store skulptur til ­havnen er desværre den aldrende kunstners noget stivnede og blodfattige henvisning til tidligere tiders mere levende formsprog.

At vurdere kunstnerisk kvalitet helt eksakt, er dog en speget affære. Jeg kan som rektor for et kunst­akademi og som tidligere medlem af bl.a Akademiraad og Statens Kunstfond uden tvivl påberåbe mig retten til at være kunstfaglig ekspert, hvilket jeg gerne påtager mig, men der vil sikkert kunne opdrives andre eksperter, sikkert også visse kunstfaglige, der vil have en anden opfattelse af Store ­Robert-skulpturen.

Derfor giver det ikke meget mening at fortsætte den diskussion. Det giver heller ikke mening at diskutere det principielle problem i at opføre et 72 m. højt kunstværk derude i landskabet. Efter min mening er det ganske fint, såfremt skulpturen er af tilstrækkelig høj kunstnerisk kvalitet og sender et budskab, der tåler så kraftig en eksponering. Det er der garanteret også delte meninger om, så ikke mere om det.

Til gengæld er der et andet problem med skulpturen, som er helt eksakt, og som ikke kan diskuteres. Skulpturen som tilbydes er et modernistisk værk, dvs. et værk der fungerer i et formsprog og et udtryk, som var gældende dagsorden i ­kunsten indtil midten af 1960’erne, og som efterfølgende er blevet udfordret og overhalet af helt andre kunstneriske ­retninger, hvoraf nogle ­sætter dagsordenen i dag.

Gentagne gange har man kunnet læse, at politikerne forestiller sig at Store Robert vil kunne »brande« Aarhus.

Hvorfor tror politikerne at et gigantisk kunstværk, der viser tilbage til kulturen for mere end et halvt århundrede siden kan brande Aarhus i dag? Hvis det drejede sig om at profilere byen med ny teknologi eller it, ville man så tilsvarende benytte 50 år gamle eksempler og symboler? Næppe, men man er åbenbart ikke så nøjeregnende, når det gælder kunst.

Man må derfor kalkulere med en anselig risiko for, at skulpturen vil få den stik modsatte effekt end den tilsigtede, nemlig at den vil virke anakronistisk, reaktionær og provinsiel. Aarhus har netop introduceret et nyt slogan: »Aarhus, Danish for progress«. Hvor progressivt er det ærligt talt at opstille et forældet vartegn, der er mere tilbageskuende end fremadskuende? Jeg er på mit fags vegne skuffet over, at man ikke er mere ambitiøs med hensyn til, hvad man forestiller sig kunsten kan betyde og udvirke.

Århus Stiftstidende bringer i dag et alternativt forslag til Store Robert-skulpturen ved indsejlingen til Aarhus Havn. Forslaget “Aros Øksen” er skabt af Aarhus-kunstneren Arnt Uhre, der har arbejdet med idéen gennem fire år. Han udtaler til Århus Stiftstidende:

“Vikingerne er vores rødder her i Aros. Den tid skal vi brande os på. Men mine skitser blev for Disney-agtige. Da Store Robert kommer ind i billedet, begynder min hjerne at arbejde hurtigt. Det var starten på forvandlingen af skitserne. Jeg er ikke ude på at fjerne Store Robert. Omvendt synes jeg heller ikke, at man kan feje Robert af banen uden selv at have noget at diskutere ud fra.”

Interessant at kommunens beslutning om at acceptere kunstgaven Store Robert bliver udfordret på denne måde. Det er dog meget behændigt, at artiklen i Århus Stiftstidende ikke nævner spørgsmålet om finansiering for, hvem skal finansiere den?

Artikel:

Vartegn: Aros Øksen udfordrer Store Robert af Århus Stiftstidende

Sekretariatet for Marselistunnelen har i dag udsendt et nyhedsbrev, der gør status på arbejdet med udvidelsen af Åhavevej og redegører for de kommende trafikomlægninger nu, hvor arbejdet for alvor går i gang.

Link:

Nyhedsbrev oktober 2011

Akademisk Arkitektforening afholder i morgen Arkitekturens Dag, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på aspekter i arkitekturen. Hvert år har sit tema, og dette års tema er: ”Kvalitet i de almene boligkvarterer”. I løbet af dagen afvikles en lang stribe arrangementer og oplevelser over hele Danmark og tilmed ganske gratis.

LÆS MERE

Grundet en ombygning af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv er det blevet besluttet at Vikingemuseet i filialens kælder får egen indgang. Dermed bliver museet uafhængig af filialens åbningstider og bliver uundgåeligt mere synlig i gadebilledet. Moesgård Museum arbejder, som tidligere nævnt, på en udvidelse af Vikingemuseet, der  skaber en ny entré fra Bispetorv med tunnel, men nyheden i dag rummer ikke nyt i den sammenhæng, og spørgsmålet er, hvordan den selvstændige indgang passer ind i Moesgårds planer. Takket ja til den nye indgang har de under alle omstændigheder. Vikingemuseet lukker som følge af renoveringen d. 1. oktober men genåbner allerede 1. december.

En lige så vigtig del af nyheden er efter min mening renoveringen af Nordeas filial på Sct. Clemens Torv. Hvad renoveringen nærmere bestemt indebærer, ved jeg ikke, men forhåbentlig medfører renoveringen en ny facade på Nordea-bygningen, der er en skamplet i centrum. Her tænker jeg ikke på hjørnebygningen mod Store Torv.


Vis stort kort

Artikel:

Det ‘hemmelige’ vikingemuseum får ny indgang af Århus Stiftstidende